Tretten nærmest uvirkelige northern gothic-noveller om kærlighedsforhold, skrøbelige familier og ensomme og sårbare eksistenser, som alle kæmper med hver deres dæmoner – en kamp der ofte munder ud i (tvangs)tanker med fatale konsekvenser.

Færøsk originaludgave: Aftanáðrenn
Oversat fra færøsk af Katrin Ottarsdóttir og Hugin Eide.
Omslag: Hugin Eide
Forlaget Torgard, 2017. 190 sider.

KLIP FRA ANMELDELSER

“Novellerne fængsler os og skræmmer os, fordi Ottarsdóttirs karakterer hele tiden bevæger sig på kanten. På kanten af vanviddet, på kanten af sandheden, på kanten af de fatale konsekvenser, som indestængt vrede, undertrykkelse, svigt, jalousi og tabuiserede følelser kan få. Fortællingerne er små sublime studier i psykisk terror, og leder med stor psykologisk indsigt hen til et eksplosionspunkt, til en forstemmende forløsning. Det er ganske enkelt genialt.” – Bogblogger.dk

“Jeg havde aldrig hørt om begrebet “northern gothic” (…) Heller aldrig har jeg læst noget lignende. (…) Under hele læsningen var min krop ramt af en underlig form for inerti, som gjorde, at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig, før det sidste ord var indtaget.” – Modspor.dk

“Anbefales. (…) For læsere af danske noveller med et psykologisk tilsnit, og et godt sted at starte for nye læsere af genren. (…) Udmærket samling med letlæste noveller, hvor karaktererne ofte befinder sig i tilspidsede situationer og i sindets grænseland. Flere af novellerne er originalt tænkt, fint komponeret og afsluttes med et overraskende twist.” – DBC (Dansk BiblioteksCenter)

   “… meget hurtigt blev jeg indfanget i en stemning af uhygge, en trykkende stemning, ubehag. (…) Novellerne er letlæste, originale, og ofte med en overraskende slutning.” – Bogrummet.dk

“Bogen er et must, hvis man har en forkærlighed for det mørke og makabre i litteraturen, og forfatterens evne til at skabe spænding og uhygge lader sig ikke fornægte. Det er bestemt ikke en bog, som folk med sarte nerver bør læse lige før sengetid!.” – Litteratursiden.dk

“Novellerne er ikke for børn, og de vil formentlig jage en skræk i livet på unge mennesker, der overvejer at få børn. Jeg vil også fraråde, at man sætter sig alene med bogen en mørk aften kun med læselampen tændt. Snart vil mørket sænke sig over en, og give en følelsen af, at det aldrig bliver lyst igen. (…) Novellerne er – i positiv forstand – uden fortilfælde i færøsk litteratur.” – Jógvan Isaksen i Dimmalætting (på færøsk)