Katrin Ottarsdóttir debuterede i 2012 med denne digtsamling, som kredser om det at være barn i et hjem, hvor moderen er både psykisk syg og magtsyg. Digtene beskriver hverdagen for et omsorgssvigtet enebarn spændt ud mellem forældrenes indbyrdes krig. Det er digte om at være usynlig, om at prøve at finde sig selv på trods og om de kobberrør, der “lader vandet hvine sin svimlende englesang” i et alt for stort hus med alt for megen tavshed.

Tildelt Færøernes Litteraturpris (Bókmentavirðisløn M. A. Jacobsens) 2013.

Oversat fra færøsk af forfatteren.
Omslag: Hugin Eide
Forlaget Torgard, 2016. 52 sider.
Færøsk original udgave: Eru koparrør í himmiríki

 

KLIP FRA ANMELDELSER

“Smerten er allestedsnærværende i Ottarsdóttirs digtsamling (…) Sproget i de fleste af digtene er stærkt og smukt sat sammen. (…) Ottarsdóttir [byder] i denne fine lille samling digte op til refleksion over, hvad der foregår bag facaderne i alle landets pæne mørklagte huse.” – Bogvægten.dk

 “…en rigtig fin og vigtig læseoplevelse, fordi man får et indblik i en opvækst, der måske ligger fjernt af ens egen. På den måde bidrager også denne digtsamling til en oplysning omkring de problemer, der for ofte bliver fortiet rundt i de små stuer. At det forfærdelige sker. Og vil ske igen.” – Daniel Boysen på Modspor.dk